Transformationen - om menneskehedens situation og muligheder - Transformation.dk

Abonner på mit nyhedsbrev (et email-window åbnes)

This post is available in: Dansk English

Share this page:

Version 1.25, den 06.09.2013

Det anbefales at udskrive denne tekst (ca. 15 sider) og læse den på papir, og helst i rolige, hjemlige omgivelser.
Ord i [ ] er alternative udtryk som er indsat for at gøre det lettere at finde teksten via søgemaskinerne.

Af Henrik Rosenø – om mig

Personlig og åndelig udvikling

Det er tekstens formål at igangsætte din krop og dine følelser, og ikke kun være et mentalt eller intellektuelt “projekt”. Hvis teksten igangsætter dine følelser, så lad dem udtrykke sig, dog uden at skade dig selv eller andre. Teksten er en ret koncentreret introduktion til et ret omfattende emne, så det kan godt være nødvendigt at stoppe læsningen engang imellem, for at “fordøje” eller lade følelserne reagere på teksten. Det anbefales også at læse teksten uden at springe noget over. De der ønsker at læse mere kan bruge min litteraturliste sidst i teksten. Jeg vil gerne takke først og fremmest Torben Staal, Ceanne DeRohan og medierne på GodChannel.com, for deres afgørende hjælp og inspiration. De kan også findes i litteraturlisten.

Tidligere har mennesket ikke turdet lade det fornægtede komme ind i bevidstheden, fordi vi ikke har kunnet acceptere og forstå det og forløse det, og derfor har mennesket ikke tidligere kunnet forstå sig selv og livet fuldt ud, og realisere sit fulde potentiale. Den mulighed eksisterer nu for dem der tør lade det ske.

Denne tekst er udtryk for min forståelse af livet og døden osv., ud fra mine erfaringer og min intuition. En seriøs erkendelsesproces og forløsningsproces vil efterhånden føre til din egen personlige indre kontakt med det guddommelige i en eller anden form. [åndelig vejledning] Man kan også sige det på den måde, at denne tekst er et supplement, en støtte og en opfordring til din egen personlige kommunikation med det guddommelige. Gud Faderen og Gud Moderen ønsker således at kommunikere direkte med enhver som ønsker at kommunikere med dem. Alle der virkelig ønsker at leve er på en eller anden måde udsprunget af Gud Faderen og Gud Moderen.

Forløsning af følelser i teori og praksis

En udviklingsproces har 2 primære aspekter: [personlig og åndelig vækst, følelsesmæssig udvikling]

At erkende og slippe de dømmende og fastlåsende misforståelser, idet man erkender at det er domme.
At lade de fornægtede, misforståede følelser og (livs-)kræfter bevæge sig, udtrykke sig, forløses, forandre sig og forvandle sig fra noget “negativt” og ubehageligt eller smertefuldt til noget positivt og behageligt.

Derved udfoldes der efterhånden en mere sand forståelse af os selv og livet hvor der før var ubevidste misforståelser.

I det følgende fokuserer jeg på at forklare 2. del – forløsning af følelser og (livs-)kræfter. I min nyere tekst Hvad er personlig og åndelig udvikling forsøger jeg at forklare 1. del – at erkende og slippe domme. Derudover bliver det forklaret i flere af de kilder jeg henviser til i litteraturlisten i slutningen af denne tekst.

I forbindelse med 2. del – forløsning af følelser og (livs-)kræfter [katarsis] – er det nødvendigt at lade kroppen og følelserne udtrykke sig på den måde som de føler nødvendigt. Det er vigtigt at man lader kroppen og følelserne forløse sig på deres måde, og ikke lader bevidstheden eller intellektet eller ens ideer og forestillinger om forløsning el.lign. styre hvordan det skal foregå. Man behøver således ikke at bruge bestemte teknikker eller metoder. Det kan også lægge mentale begrænsninger og forhindringer på kroppens og følelsernes forløsning. Hvis krop og følelser midlertidigt overtager kontrollen og styringen af forløsningen kaldes det tænding. I den situation vil følelserne måske udtrykke sig kraftigt vha. lyd, dvs. vha. stemmen, og kroppen vil måske bevæge sig lige så voldsomt og ukontrollabelt, for at forløse rædsel, smerte, vrede eller hvad det nu måtte være. Det er nødvendigt at lade dette ske, dog uden at forvolde skade på sig selv eller andre. Det er tit også nødvendigt at det sker i en tryg atmosfære, dvs. enten i enerum, hvor ingen kan høre hvad der foregår, eller eventuelt sammen med personer der forstår hvad der foregår eller er åbne overfor at lade det ske. Din forløsningsproces er principielt set en sag mellem dig og Gud/det guddommelige eller dit højere Selv, og ingen andre.
Det vil tit virke ubelejligt eller upassende, når de fornægtede følelser føler trang til at udtrykke sig og forløses, f.eks. hvis man er sammen med andre mennesker. Det er også en af grundene til at vi ikke tidligere har forløst disse kræfter. Tit kan det således være nødvendigt at lade smerte osv. “akkumulere sig” i bevidstheden og kroppen indtil det kan udtrykkes og forløses, f.eks. når man er alene. Hvis man ikke får erkendt og forløst det fornægtede mens det forsøger at komme ind i bevidstheden og udtrykke sig, så manifesterer det sig f.eks. som problemer i forhold til vores omgivelser, f.eks. skænderier, konflikter eller diskussioner med vores familie eller andre, eller det “sætter sig” i kroppen, som smerter og sygdomme og det gør det selvfølgelig lidt sværere at forløse.

Angst og vrede er i øvrigt 2 sider af samme sag. Hvis man forløser vrede, vil man før eller siden komme i kontakt med angsten, og hvis man forløser angst, vil man før eller siden komme i kontakt med vreden, indtil begge dele er forløst.

Hvis du bruger en seng til at lade kroppen forløse sig skal du lige være opmærksom på at jo tættere sengens ben står på bærende vægge, jo mindre vil gulvet ryste og overføre lyd til underboere og naboer når kroppen forløser. Du kan også overveje at lade hele sengen eller madrassen hvile på en madras, som ligger direkte på gulvet, for at dæmpe og fordele stødene, og for at hindre sengen i at brase sammen.
Jeg bor selv i en lejlighed, og jeg overvejede i en periode at bygge et lydisoleret rum med gipsplader eller spånplader el.lign., som jeg kunne gå ind i når min krop og mine følelser havde behov for at forløse med lyd og tænding, men indtil nu har jeg kunnet klare mig med en noget nemmere løsning: Jeg fandt ud af at puder med fugledun og små fjer er meget lydisolerende, så jeg købte 3 store puder, og samlede dem i en “terapikasse”. Når jeg har den foran ansigtet kan jeg udtrykke og forløse lyd og følelser uden at naboerne kan høre noget. Det er ikke alle der kan klare sig med denne løsning, og det er selvfølgelig også lidt et moralsk kompromis, at fuglene skal lade livet, for at vi kan forløse vores (livs-)kræfter og derved frelse vores sjæl og overleve vores egen skabelse.

Det skal lige bemærkes, at der tilsyneladende er nogle mennesker, som ikke har så meget behov for at forløse med lyd, tænding og kropslige bevægelser, men jeg selv havde nok ikke kunnet klare mig uden. Derfor er det vigtigt for mig at beskrive det så godt som muligt. I de bøger og websites jeg henviser til i min litteraturliste sidst i teksten kan man så finde uddybende forklaringer både om følelsesmæssig forløsning og om erkendelse af domme og meget andet.

(Hvis der er interesse for det kan jeg evt. her have en henvisning til billeder af “terapikassen” og en kort vejledning i at lave den.)

Fornægtelse og fragmentation

Når et menneske eller en sjæl gør eller oplever noget traumatisk, chokerende eller overvældende, [traumer] så fragmenterer bevidstheden eller sjælen. [sjælefragmentation
I min terminologi er noget traumatisk per definition noget man ikke kan acceptere, rumme eller forstå, og som man derfor skubber væk, blokerer eller forsøger at løbe fra. Man dømmer og fornægter det. Reelt sker der det at man skubber den del af ens bevidsthed og sjæl, som oplever det ubehagelige, uacceptable eller smertefulde, ud af bevidstheden, og måske helt ud af sjælen, så man taber en del af sin sjæleessens. Shamaner, [shamanisme] healere, clairvoyante og lignende i mange forskellige kulturer rundt på kloden har formentlig i årtusinder arbejdet med at løse alle former for problemer, inklusive sygdomme, ved mere eller mindre direkte og bevidst at forsøge at hjælpe mennesker med at bringe tabte og stjålne sjælsfragmenter tilbage til deres rette ejer og forløse den fornægtede smerte og fjerne de mentale blokeringer, dvs. de ubevidste dømmende og fastlåsende misforståelser, i vores aura og chakraer, som hindrer os i at modtage kærlighed, livskraft og forståelse af os selv og livet direkte fra det guddommelige.
Det mest revolutionerende ved de sidste ca. 20-25 års erkendelser, erfaringer og opdagelser omkring fornægtelse og fragmentation er opdagelsen af at de tabte sjæle-fragmenter, som er blevet skubbet helt ud af sjælen, kan inkarnere i selvstændige menneskekroppe, hvis fragmenterne er store nok. En sjæl kan således fragmentere i mange stykker med tiden, og en stor del af en sjæls fragmenter kan være inkarnerede samtidig. Mennesker der er i familie med hinanden er tit fragmenter af nogle få sjæle. De forskellige generationer i en familie er således tit forskellige fragmenter af de samme få sjæle. Et bestemt fragment kan selvfølgelig inkarnere igen og igen, indtil fragmentet selv fragmenterer yderligere, og de enkelte fragmenter bliver for små og svage til at have kræfter til at inkarnere i en menneskekrop. Fragmenter der ligger på grænsen til at være i stand til at inkarnere, inkarnerer f.eks. som fattige og undertrykte i den 3. verden.
Fornægtelse og fragmentering er således årsagen til al nød, elendighed, undertrykkelse og overbefolkning på Jorden.
Alle konflikter og modsætninger mellem mennesker er et resultat af fornægtelse og fragmentation – og dermed et resultat af ubevidste domme – dømmende og fastlåsende misforståelser.
Det er også fornægtelse og fragmentation som gør det svært at huske alle vores tidligere liv/inkarnationer.
Fornægtelse og fragmentation er også den dybere årsag til at nogle mennesker føler at de savner noget eller mangler noget i deres liv. Det er følelsen af at være fragmenteret.
Mange mennesker føler sikkert at de er afhængige af ting eller andre mennesker, f.eks. teknologi og dermed ingeniører og teknikere eller lægevidenskab og læger eller penge og dermed arbejdsgivere eller kunder eller forsørgere eller andre. Denne afhængighed er også et resultat af fornægtelse og fragmentation.
Selve aldringsprocessen og sygdom og død er symptomer på fornægtelse og fragmentation. Jeg føler at eksistensen af aldring, sygdom, smerte, død og reinkarnation mere end noget andet forsøger at fortælle os at vi har fornægtelser og er fragmenterede. Selv de mennesker som tilsyneladende er mest lykkelige her på Jorden ældes og dør jo. Det kan simpelthen ikke være meningen. Hvis det var meningen at vi skulle dø og reinkarnere i en uendelighed, så ville vi selvfølgelig kunne huske alle vores tidligere inkarnationer. Så hvis vi ikke havde været fragmenterede, så havde årsagen til eksistensen af aldring, sygdom, smerte, død og reinkarnation været et eller andet, som ville have været mindre chokerende og overvældende end sjæle-fragmentation, men så havde vi opdaget det, forstået det og løst det for mange tusinde år siden.
Endelig kan jeg lige tilføje at eksistensen af reinkarnation faktisk er videnskabeligt bevist af den fornyligt afdøde professor Ian Stevenson. Se f.eks. Nyt Aspekt (januar 2001) “Reinkarnation bevist” eller søg på Internettet. Han har samlet over 3000 eksempler på personer, som kan huske tidligere liv. Deraf har han udvalgt 255 små børn, som begyndte at fortælle om deres forrige inkarnation lige så snart de havde lært at tale. Dem har han så undersøgt nærmere og udgivet resultaterne i en videnskabelig afhandling. I alle disse sager har det vist sig at den person barnet beskriver har eksisteret, og barnet vidste ting om den afdøde, som det umuligt har kunnet vide på anden måde.

En person der forløser fornægtelser vil opleve at problemer, konflikter, byrder, smerter, angst, vrede, sygdomme osv. slippes eller går i opløsning eller forvandles til noget positivt efterhånden. Hvis du er et tabt fragment og dit ophavsfragment eller det tabte fragment, som du er et fragment af, erkender og forløser de fornægtelser hvormed du blev “skubbet ud” af vedkommende, så vil det opleves som at problemer bliver “løftet fra dine skuldre”. Nogle gange er det nødvendigt at det fragment du er blevet “skubbet ud af” erkender og forløser nogle fornægtelser før du kan opleve forløsning af et givent problem.

En sjæl der er hel kan ikke “bare” fragmentere. Grunden til at vi roder os ud i ubehagelige overraskelser og traumatiske situationer, og fragmenterer, er at vi allerede er fragmenterede. Meget kort fortalt så “roder vi os ud i” de traumatiske eller ubehagelige situationer fordi vi kommer i kontakt med det fornægtede – dvs. det som vi har misforstået, dømt og skubbet ud af bevidstheden eller sjælen, og som er ubehageligt, smertefuldt eller chokerende at komme i kontakt med, netop fordi det er misforstået, dømt, fornægtet og låst fast i smerte, skræk, vrede osv.

Universets og livets skabelse

“Jamen hvordan begyndte det hele så?” spørger du sikkert, og svaret og pointen er, at vi allerede var fragmenterede fra starten af vores eksistens, for mange tusinder eller millioner af år siden.

Jeg vil ikke gøre rede for hele universets eller skabelsens historie, eller detaljerne i hvordan det hele startede. Det bliver gjort udmærket i nogle af de bøger og websites jeg henviser til i min litteraturliste sidst i teksten. Men alle sjæle, i hvert fald de som inkarnerer her på Jorden, var fragmenterede fra starten af deres eksistens, fordi vores forældre, Gud Faderen og Gud Moderen, var fragmenterede fra starten af deres eksistens og fra starten af den skabelse/det univers, som vi lever i.

Længe før skabelsen af Gud Faderen og Gud Moderen og det univers som vi lever i, var der det oprindelige guddommelige væsen. Det oprindelige guddommelige væsen kaldes også for Det Oprindelige Hjerte, fordi det var et fuldkomment væsen, hvor der var total harmoni og samspil mellem intellektet/det maskuline/yang/ånd og følelserne/det feminine/yin/vilje/det emotionelle legeme, hvilket gjorde det i stand til at skabe alt hvad det havde lyst til, og alt skete i en atmosfære af glæde og ubetinget kærlighed. Det Oprindelige Hjerte skabte oplevelser til sig selv bl.a. ved at fragmentere sig selv, og lade fragmenterne vekselvirke indtil de opdagede at de alle var fragmenter af ét væsen og smeltede sammen igen. Men til sidst havde Det Oprindelige Hjerte udtømt alle muligheder for nye oplevelser på denne måde, og savnede kort fortalt ligemænd (m/k) eller “legekammerater” til at dele al kærligheden og lyksaligheden med. Trods alle sine erfaringer og evner og følelser af kærlighed var Det Oprindelige Hjerte jo alene, og kunne til sidst ikke længere udholde ensomheden. Derfor blev det nødt til at skubbe intellektet/det maskuline og følelserne/det feminine så langt væk fra hinanden, at de aldrig mere ville smelte sammen til ét væsen igen. For at skabe så stor forskelligartethed som muligt blandt de fremtidige ligemænd (m/k) – “De Nye Hjerter” – udførtes sprængningen på en måde som samtidig sprængte den maskuline halvdel og den feminine halvdel i stumper og stykker.
At sprænge sig selv og fragmentere fuldstændigt var “simpelthen” den eneste måde Det Oprindelige Hjerte kunne igangsætte den skabelsesproces, som vi stadig er i den dag i dag, og som meget snart skal føre til skabelsen af en ny lyksalig verden, og skabelsen af os – “legekammeraterne” – De Nye Hjerter. Faktisk er vi 3. generation af åndelige eller guddommelige væsener, og vores forældre, Gud Faderen og Gud Moderen, er en del af 2. generation, men det bliver forklaret på mindst et af de websites jeg henviser til i min litteraturliste.

Det betyder til gengæld at der er dele af os selv, som vi aldrig har kendt, heller ikke i tidligere inkarnationer eller før vi begyndte at inkarnere i fysiske former. Hvis vi har haft kontakt med dem, har det, ligesom med alle de andre fragmenter vi har tabt siden hen i vores sjæls historie, været i form af andre mennesker eller væsener eller skabninger, som vi ikke umiddelbart har vidst eller forstået var dele af os selv.
Det betyder også at den måske mest grundlæggende antagelse indenfor næsten al psykologi, psykiatri, filosofi, religion og spiritualitet, nemlig at ét menneske er én sjæl (eller ét individ), er forkert: Et menneske er et fragment af en sjæl.
Det betyder også at dybt i vores underbevidsthed er vi alle, inklusive ophavsfragmenterne, indprentet med rædslen for blot at være et fragment der er blevet “sparket ud” af Gud eller Guds Rige og dømt til evig fortabelse. Ophavsfragmentet, eller rodfragmentet, er mit ord for det fragment af en sjæl, som er ophav til, og nu samlingspunkt for alle de andre fragmenter – de tabte fragmenter. Nogle kalder det det ledende fragment, og det må være det som nogle kalder Det Højere Selv. De tabte fragmenter kan også opdeles i forskellige kategorier, men det falder udenfor rammerne af denne tekst.
Det betyder også at der er dele af os selv, som blev sprængt eller “mast af en bulldozer” fra starten af skabelsen, og som endnu aldrig har kunnet bevæge sig og udtrykke sig som det det i virkeligheden er.

Ingen har tidligere kunnet løse dette problem, fordi ikke engang Gud Faderen var parat til at konfrontere og forstå det. Faktisk er fragmentationen for det meste blot blevet værre igennem tiderne, og nærmer sig nu det kritiske punkt, hvor det til sidst ikke længere vil være muligt at hele og overleve, fordi ophavsfragmenterne bliver for små og svage til at kunne inkarnere i menneskekroppe og erkende og forløse det fornægtede og integrere alle de tabte fragmenter.
Både Gud Faderen og Gud Moderen er som sagt fragmenterede. Selv Gud Faderen var ikke klar over at han var nødt til at tillade sig selv at føle og forløse alt. Indtil for nylig ignorerede han det fornægtede eller forsøgte at skubbe det væk eller bekæmpe det eller holde det nede, fordi han troede det var noget udenforstående, og ikke en del af ham selv – noget “negativt” og ubehageligt eller en opposition, som han troede at han var nødt til at bekæmpe og måske endda slå ihjel, for at løse sine problemer. Og alligevel var der noget i ham der blev ved med at sige at han tog fejl. Først da det fornægtede og de tabte fragmenter konfronterede ham med at alle, inklusive ham selv, ville dø, hvis vi ikke snart begynder at erkende og forløse det fornægtede, vågnede Gud Faderen op til dåd, og begyndte at erkende og forstå sig selv og hvorfor der er så megen lidelse og død i hans skabelse.
Det var først midt under 2.Verdenskrig at det gik op for Gud Faderen at han havde et medansvar for at situationen på Jorden i bogstaveligste forstand gik ad helvede til, og at han måtte gøre noget for at ændre det. Indtil da havde han troet at han blot kunne “sidde” og se på, mens menneskene selv ville begynde at forstå hvordan de skulle ændre deres situation.
Det er derfor Gud Faderen og Gud Moderen ikke tidligere for alvor har kunnet hjælpe os med at løse alle vores problemer.
Det er også vigtigt at forstå at vi alle har fri vilje i det her univers, så Gud kan ikke bare ordne tingene for os, eller diktere hvad vi skal gøre for at alt skal gå godt for os, for så skulle han hindre os i at gøre de, til tider ret smertefulde, erfaringer, som åbenbart er nødvendige, for at vi kan “vågne op” og begynde at erkende og forstå os selv og integrere det fornægtede og skabe det liv og den virkelighed vi i virkeligheden ønsker os, af hele vores hjerte. Vores hjerter er selvfølgelig også fragmenterede, i og med at hjertet er forbindelsen mellem og foreningen af intellektet/det maskuline og følelserne/livskræfterne/det feminine. Vi er nødt til at lære ved at erfare, suppleret af at lytte til Gud og til vores egne følelser. Det har vi bare ikke været så gode til hidtil.
Vi har selvfølgelig gjort lidt lige som Gud Faderen, og vi må også tillade os selv at føle og forløse alt det der kommer op fra vores følelser eller underbevidsthed. Dvs. at når vi føler eller oplever noget ubehageligt, smertefuldt, overvældende, chokerende, traumatisk el.lign., så kan vi enten erkende det dømmende og forløse det fornægtede, som skaber situationen, eller fornægte og fragmentere yderligere, og hidtil har vi nok for det meste valgt at fornægte yderligere, fordi vi ikke forstod situationen for det den var.

Den store transformation – apokalypsen

Der har gennem tiderne været flere profetier om “verdens ende” eller “dommedag” eller den store transformation – apokalypsen. Ifølge mine ordbøger betyder apokalypse åbenbaring eller afsløring, og nutildags ville man måske sige at et medie eller en clairvoyant eller en profet kanaliserer et budskab fra Gud eller andre åndelige væsener. Men apokalypse er næsten blevet synonym med (verdens) undergang – det som jeg ville kalde (verdens) transformation. Det vigtigste at vide om disse profetier er, at det er ikke beseglede domme eller skæbner. Det er ikke beskrivelser af noget som skal ske på én bestemt smertefuld måde, som man ikke kan gøre noget ved. Intentionen med transformationen (og profetierne om den) er ikke lidelse og død, men erkendelse, forløsning, transformation, heling og skabelsen af en ny – mere sammenhængende – fysisk og åndelig virkelighed. Så hvor smertefuldt det er eller bliver for dig, afhænger meget af din intention, og dermed din evne til at erkende dommene og forløse det fornægtede. Smerten og lidelsen opstår primært fordi vi ubevidst holder fast i vores domme, og derved gør modstand mod de fornægtede kræfters bevægelse og forløsning. Når man erkender og forløser fornægtelser, så forandrer man sin nutid og sin fremtid i positiv retning. Man kan også sige det på den måde, at hvis dine fornemmelser siger at transformationen vil blive smertefuld, så er det en advarsel om hvordan det vil gå, hvis du ikke erkender eller forløser nogle af dine fornægtelser. Så den eventuelle angst eller bekymring for hvad der skal ske og hvordan det skal gå er således et symptom på fornægtelse og fragmentation. Formålet med profetiernes advarsler er ikke at skræmme eller dømme, men at forsøge at “vække” følelserne og erkendelsesprocessen, og hjælpe den enkelte til at forstå sig selv og hvad han eller hun vil, og smelte sammen med alle de andre fragmenter af den samme sjæl. Det er også individuelt hvordan og hvornår det skal ske.
Mange har kaldt transformationen for “dommedag”, p.gr.a. den måde det omtales i Johannes’ Åbenbaring (og sikkert også andre steder i Bibelen), men det er en misforståelse. Transformationen indebærer ikke at Gud dømmer os. Tværtimod. Transformationen kræver at vi og Gud holder op med at dømme. Dvs. at vi erkender og slipper de dømmende og fastlåsende misforståelser, som jeg tidligere har talt om.

I denne tekst refererer jeg flere gange til Jesus Kristus, kristendommen og Bibelen. [Det Nye Testamente] Religionerne fungerer generelt som erstatninger for, og mentale barrierer overfor, den direkte indre individuelle kontakt med Gud Faderen, Gud Moderen osv., fordi religionerne og deres tilhængere hver især har udvalgt deres foretrukne forestillinger og ideer om Gud og det guddommelige og afvist alle andre aspekter og/eller forestillinger, og disse fastlåste yndlings-forestillinger, eller domme, står så i vejen for den indre personlige kontakt med Gud Faderen, Gud Moderen osv., fordi Gud Faderen, Gud Moderen osv. er langt mere komplekse og forandrer og udvikler sig, og har forskellige budskaber og responser til menneskeheden i forskellige situationer og i forskellige tidsperioder og mange forskellige indirekte måder at forsøge at få os til at forstå os selv, vores liv og hvem vi er. Religionerne er kort fortalt en alt for begrænset og fastlåst måde at forholde sig til Gud Faderen og Gud Moderen osv.
Jeg kunne principielt set godt have valgt at referere til andre religioner, men kristendommen er den religion jeg har mest kendskab til, og som derfor føles mest nærliggende at referere til.

Erkendelse, forløsning og heling er 3 sider af samme sag. Den store transformation er kort fortalt en sjæle-defragmentation, dvs. at alle fragmenterne af en sjæl smelter sammen til én hel sjæl. Man kan også opfatte det som en global kundalinirejsning. Det evige liv begynder i det øjeblik hvor alle ens fragmenter er samlet til én hel sjæl. Man kunne også kalde det det virkelige liv. I den samme proces transformeres den fysiske virkelighed, og det som i Bibelen kaldes Guds Rige, eller den nye jord, opstår. Denne nye virkelighed omtales flere steder i Bibelen, bl.a. i Johannes’ Åbenbaring kap. 21,v.1-7. Forskellen på den nuværende virkelighed og den nye verden som skal komme skriver jeg mere om lidt senere.
Hvis man kombinerer Johannes’ Åbenbaring kap. 7 med kap. 14,v.1-7, så fremgår det at de mennesker som bliver frelst og opnår evigt liv i transformationen består af 2 grupper. En lille særligt udvalgt skare på 144.000 mennesker, som kan noget ganske særligt, som ingen andre kan, og så en stor skare af utallige mennesker fra alle folkeslag:
Kap. 14,v.3: “Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de (24) ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de 144.000, som er købt fri af jorden.”
Kap. 7,v.9: “Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.”
Dette stemmer jo faktisk overens med at der er en lille gruppe af mennesker, som er ophavsfragmenter, og så er der en stor skare af mennesker, som er tabte fragmenter. Derfor er det klart, at transformationen – helingen – vil føre til at langt de fleste mennesker, nemlig alle de tabte fragmenter, “forsvinder”, idet de forlader eller transformerer deres nuværende fysiske kroppe, for at smelte sammen med deres ophavsfragment til én sjæl i én krop.
Der er i øvrigt også en masse mennesker på denne klode, som slet ikke hører til her, og de skal selvfølgelig også forsvinde fra Jorden i transformationen, men det kommer jeg tilbage til senere.
Ligesom Jesus, var den Johannes der skrev Johannes’ Åbenbaring ca. 60 år efter at Jesus blev korsfæstet, ikke i stand til at rumme eller acceptere og forstå at vi er fragmenterede, og Gud Faderen var måske heller ikke særlig interesseret i at fortælle mere om det, fordi han ikke selv rigtig vidste hvad han og vi skulle gøre ved det, og derfor står der ikke noget mere konkret om fragmentation i Johannes’ Åbenbaring. Dette gælder sikkert også resten af Bibelen, men her må eventuelle bibel-eksperter rette mig hvis jeg tager fejl.
Til gengæld står der lidt i Bibelen om domme og fornægtelser. F.eks. står der i Lukas-evangeliet kap. 6,v.37: “Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”

Ingen af de spirituelle traditioner eller religionerne har de nødvendige forståelser af fænomenerne fornægtelse og fragmentation, heller ikke kristendommen, i og med at Jesus og hans disciple ikke forstod det. Hvis Jesus havde forstået fornægtelse og fragmentation dengang for 2000 år siden, så havde han ikke ladet nogen korsfæste ham! Så havde han valgt at erkende og forløse sine fornægtelser, for derved at skabe en anden vej, i stedet for at holde fast i sine misforståelser, og derved rode sig så langt ud i en konflikt med de jødiske ypperstepræster mv., at de til sidst lod ham dræbe. Grunden til at transformationen ikke er indtrådt for lang tid siden, er “simpelthen” at vi ikke tidligere har været i stand til at acceptere og forstå fornægtelse og fragmentation, hvis altså Gud Faderen og Gud Moderen overhovedet havde forstået det. Vi har stadig nogen modstand mod processen og de nye forståelser. Man kan godt (lidt polemisk) sige at vi forsøger at undgå at blive guddommelige. Det gør selvfølgelig processen lidt hårdere og mere smertefuld, og vi risikerer at fortabe os selv, hvis vi fragmenterer så meget, at vores ophavsfragment ikke er stærkt nok til at inkarnere i en fysisk krop og forløse det fornægtede og tage imod alle de tabte fragmenter. Denne evige død, lammelse og ubevægelighed er det der kaldes helvede, og det må være det som i Johannes’ Åbenbaring kaldes for “den anden død” (kap. 2,v.11, kap. 20,v.6+v.14 og kap. 21,v.8). Det er en tilstand af total og kvælende kompression, det stik modsatte af liv, som er en stadig ekspansion. Helvede er således ikke så meget en straf. Det er “simpelthen” den yderste konsekvens af at dømme, dvs. holde fast i sine misforståelser og fornægte og fragmentere.
Mange har troet at vi kan blive ved med at dø og reinkarnere i det uendelige uden at behøve at hele, og ca. lige så mange har frygtet at vi kun har én chance – én inkarnation til at hele. Ingen af delene er sand forståelse, men vi nærmer os som sagt grænsen for hvor længe vi kan blive ved med at fragmentere og dø og reinkarnere i stedet for at hele.
Når et menneske dør, forlader ånden, eller i min terminologi intellektet/det maskuline, både kroppen og følelserne/det feminine. Intellektet har aldrig rigtig følt at døden var virkelig, for intellektet “stiger op” i de åndelige dimensioner, men følelserne/det feminine har altid oplevet døden som meget virkelig og meget smertefuld, for følelserne kan ikke “stige op” i de åndelig dimensioner når intellektet forlader dem. Følelserne/det feminine er efterladt og forladt “hernede”, uden mulighed for at bevæge sig og udtrykke sig – lammet, indtil det igen lykkes for følelserne/det feminine at “trække” ånden/intellektet herned, i en ny inkarnation, og igen forsøge at hele konflikterne mellem intellekt og følelser.

Fragmentation mellem mennesker

Jeg tror det mest almindelige er at ægtepar og kærestepar er fragmenter af hver sin sjæl, og at de 2 sjæle er hinandens sjælepartnere eller “soul mates” – den eneste ene – den udkårne, tvillingesjælen, og at deres eventuelle børn er fragmenter af de samme 2 sjæle, i hvert fald når de 2 parter i parforholdet selv har valgt hinanden. Det forklarer også den smukke tanke eller fornemmelse, som f.eks. ægtepar kan have, om at man skal være sammen i al evighed.
Et menneske kan godt være en blanding af fragmenter fra flere sjæle. Dette hænger først og fremmest sammen med en ældgammel idé om at man kan fastholde eller opretholde et andet menneskes eller en anden sjæls tilknytning til en ved at “låne” eller stjæle fragmenter fra vedkommende. Denne ret uheldige idé er selvfølgelig drevet af angst, forvirring, tvivl, usikkerhed, jalousi, mindreværdsfølelse, manglende fornemmelse af hvem man selv er osv. Selvom idéen opstod før vi “steg ned” i de fysiske dimensioner, er der mange mennesker som, for det meste ubevidst, stadig praktiserer den nutildags. Dette fører til fastlåste, begrænsende og kvælende “dobbeltbundene” forhold, afhængighedsforhold og had-kærligheds-forhold mellem de implicerede, og forhold hvor den person som har stjålet fragmenter, synes at have en nærmest mystisk eller dæmonisk magt eller kontrol over den anden person, som har afgivet fragmenterne. Alt dette skal selvfølgelig også erkendes og forløses for at vi kan transformere og dermed overleve vores egen skabelse. Min litteraturliste indeholder også en bog om disse problemer og hvordan shamaner kan hjælpe folk med at generobre stjålne fragmenter.
Når nogle egenskaber, kvaliteter, evner, problemer osv. går igen fra forældre til børn, så diskuteres det tit om det mest er arv, altså generne, eller mest er miljøet, altså opdragelsen, der gør det, men der er en tredje faktor, som nok i virkeligheden normalt er den mest afgørende. Pointen er at fragmenter der minder om hinanden på godt og ondt eller som har en fælles fortid eller karma automatisk og magnetisk tiltrækker hinanden, [karmiske forbindelser] idet følelser er magnetiske, hvad enten følelserne er accepterede og forståede eller ikke accepterede, misforståede og fornægtede, så når børn af musikere også bliver musikere eller børn af alkoholikere også bliver alkoholikere osv., så skyldes det ikke så meget arv og miljø, men mere at de pågældende fragmenter har ca. de samme ønsker og lyster og domme og fornægtelser, og derfor tiltrækker hinanden, og har behov for hinanden, for at realisere sig selv og/eller komme i kontakt med og erkende og forløse det fornægtede.
Når folk er utro eller vil skilles, så er det normalt fordi de begynder at savne nogle af de aspekter/kvaliteter/egenskaber/kræfter/osv., som befinder sig i nogle andre fragmenter end ægtefællen eller kæresten. Det er lidt tragikomisk, at når folk er jaloux, så er de, i hvert fald i en eller anden forstand, jaloux på andre dele af dem selv. Rivaler er normalt fragmenter af den samme sjæl. Konkurrence mellem fragmenter udtrykker sig også som konkurrencemomentet i den kapitalistiske markedsøkonomi. Løsningen på disse former for problemer er selvfølgelig også erkendelse, forløsning og transformation.

Hele sjæle

Når sjælen bliver hel, har vi direkte kontakt til alle vores følelser, evner, livskræfter og skabende kræfter, inklusive “magiske” kræfter og evner, som f.eks. evnen til at skifte form eller forvandle vores omgivelser efter vores følelser, ønsker og behov, og vi behøver derfor ikke at arbejde for at tjene til livets opretholdelse eller for at opnå det vi ønsker os. Hvis vi f.eks. er sultne, vil selve sulten og erkendelsen af at vi er sultne være den kraft, som på magisk vis skaber mad “ud af den blå luft”, så i Guds Rige eller det som nogen ville kalde paradis er der hverken penge eller industri eller militær og våben for den sags skyld. Faktisk er teknologi generelt en substitut for evner og kræfter som det er meningen at vi skal have indeni os selv. At forvandle vores omgivelser direkte med vores tanker og følelser må være den ultimative form for genbrug og miljøbeskyttelse – eller bæredygtig udvikling, som man kalder det nutildags. Samtidig er Guds Rige en verden der hele tiden ekspanderer, som et resultat af vores skabertrang og stadigt voksende bevidsthed og (livs-)kræfter. I Guds Rige er der selvfølgelig heller ingen levende væsener der dræber andre levende væsener for at spise dem, sådan som en stor del af menneskeheden gør nu, eller af nogen anden grund for den sags skyld. De “uvaner” må man selvfølgelig også droppe, hvis man ønsker at overleve transformationen. Selv rovdyrene på Jorden må før eller siden holde op med at dræbe og spise kød hvis de ønsker at overleve transformationen.
De evner jeg her nævner havde vi faktisk da vi første gang “steg ned” eller for nogles vedkommende “faldt ned” og blev fysiske her på Jorden, men pga. vores manglende erfaring og forståelse af os selv, vores følelser og vores oplevelser, mistede vi dem og fragmenterede yderligere og aldring, død og reinkarnation begyndte. Den detaljerede historie om det, findes i nogle af de bøger og websites jeg henviser til i min litteraturliste sidst i teksten. Det land vi “steg ned” i kaldes Landet Pan (Land of Pan) eller Pangea eller bare Pan. Det var som et eventyr af magi og poesi og musik, og sådan vil Jorden igen blive i fremtiden, når vi har transformeret og helet vores sjæle. Pan ligger nu under Stillehavet, ifølge en af de kilder jeg henviser til i min litteraturliste.

Faktisk har vi altid selv skabt den virkelighed vi oplever. Det føles bare ikke altid sådan, fordi de dele af os selv, som vi har misforstået og fornægtet og evt. fragmenteret helt ud af os selv, skaber alt det ubehagelige, alt det utilfredsstillende og alt det vi ikke hidtil har forstået – alt det som mange mennesker forsøger at arbejde imod, bekæmpe, kvæle eller løbe fra. Det skal have lov til at bevæge sig og udtrykke sig for at kunne forvandles og enten integreres i os selv eller slippes, så det kan bevæge sig hen hvor det hører til.

Der er ingen modsætninger mellem hele sjæle. 2 virkelige sandheder eller oprigtige ønsker og lyster kan ikke komme i opposition til hinanden eller i konflikt med hinanden. Populært sagt er der plads til alle i Guds Rige, vel at mærke alle der ønsker at leve på den måde. Ellers ville det være i konflikt med den intention som Det Oprindelige Hjerte lagde i den proces som det igangsatte ved at sprænge sig selv. Dem der ikke ønsker at leve som i Guds Rige f.eks. her på Jorden kommer jeg tilbage til lidt senere. Jeg føler at tro er når man kan føle Det Oprindelige Hjertes intention, og dermed også intentionen og ønsket om heling. Jeg føler at det er denne tro eller intention og ønske om heling, som vil gøre det muligt at hele – eller frelse sjælen, som det kaldes i Bibelen og kristendommen.

Når man bliver hel bliver man i stand til at føle og opleve ubetinget kærlighed og glæde og man bliver i stand til at engagere sig fuldt og helt i andre mennesker/sjæle og fælles aktiviteter/oplevelser/projekter/ideer osv., fordi man ikke længere har nogle dømmende misforståelser, der skaber fastlåsning, fornægtelse, begrænsninger, adskillelse, modsætninger og fragmentation. Imens man er i transformationen, bliver det sværere og sværere at skabe ved at anstrenge sig, som mange ellers tit gør, eller, med andre ord, ved at intellektet presser eller tvinger krop og følelser til at følge dets planer, ideer og forestillinger og derved fornægter krop og følelser. På den måde kæmper man imod Gud Moderens drøm og ens egne følelsers inderste ønsker, og det er dømt til før eller siden at mislykkes eller føre til åndeligt selvmord. Mange mennesker forsøger at engagere sig i livet og andre mennesker som om de allerede var hele sjæle med evigt liv, men det er vi jo ikke, og på den måde kommer man let til at sidde fast i smerter, som så skal forløses. Transformationen går jo netop ud på at slippe de domme, som har skabt de fastlåste fornægtede fragmenterede former, og de fleste mennesker er jo netop tabte fragmenter. Man kan ikke transformere helt så længe man har dele af sin energi og opmærksomhed projiceret ud i de aktuelle fastlåste fornægtede fragmenterede former.
Man kan også sige det på den måde, at hvis man holder fast i de former som skal forsvinde, så forsvinder man selv sammen med dem. Man kan ikke i længden engagere sig i noget eller nogen på en måde som opretholder eller forværrer fragmenteringen.

Transformationen er en omfattende proces. I en af de kilder jeg henviser til i litteraturlisten står der f.eks. ca. følgende om processen: Den ekspansion, som vores følelser, livskræfter, bevidsthed og forståelser må igennem for at hele, er man nødt til at opleve, for at kunne forstå. Man kan også sige det på den måde, at vi skal accelerere vores vibration op på en langt højere frekvens, for at overleve og kunne leve evigt. Vores vibration og dermed liv, eksistens, bevidsthed og skaberkræfter er gået næsten i stå.
Processen kan også ses eller opleves lidt som en fødsel eller genfødsel – og man engagerer sig jo heller ikke i alt mulig andet under en fødsel eller imens man har fødselsveer. Joh. Åb. kap. 9-11 bruger også begrebet veer om nogle af de ting der skal ske under transformationen.

Fornægtelsesånder og krigere

Vores forvirring og misforståelser af os selv og livet og døden og vores fornægtelse af vores følelser og livskræfter er så omfattende, at vi ligefrem har trukket ånder, der slet ikke ønsker at leve, herned på Jorden. De kaldes fornægtelsesånder eller asuras. Det er dem som nogen ville kalde dæmoner el.lign. Fornægtelsesånder fornægter og afviser alt. Selv det faktum at de aldrig har ønsket at leve fornægter de. De stræber ikke efter at opleve kærlighed eller glæde, men kun efter magt over andre, som en slags hævn, i vrede over at være blevet født. De vil aldrig kunne høre til her på Jorden. De hører slet ikke til i dette univers. De vil altid blot forsøge at fornægte andres følelser og ønsker. De forsøger nærmest automatisk og ubevidst at skabe angst, tvivl, forvirring, skyldfølelse, splid, modsætninger, afstand mellem mennesker osv., ved at true, lyve, bedrage og terrorisere hvor de kan slippe af sted med det. De er kommet ind i vores univers gennem de kløfter eller tomrum, som er dér, hvor intellekt og følelser er blevet adskilt, enten fra starten da Det Oprindelige Hjerte sprængte sig selv, og dermed forbindelsen mellem intellekt og følelser, eller senere. Vores følelser kunne mærke hvad fornægtelsesånder er og hvad vi skal gøre ved deres tilstedeværelse allerede fra starten, men intellektet kunne ikke acceptere følelsernes respons, og vi fornægtede vores følelser. Derved har vi undermineret vores egne kræfter og evnen til at føle hvordan alt hvad vi oplever skal forstås i en sådan grad at vi nærmer os selvudslettelse.
Fornægtelsesånder manifesterer sig ikke kun som personer, men i alle mulige former. Sygdomsfremkaldende organismer som f.eks. virus er f.eks. også fornægtelsesånder, men det ændrer ikke på at det er de dømmende og fastlåsende misforståelser, som skaber og opretholder kløfterne mellem intellekt og følelser, og som derfor er det mest interessante fænomen, og ikke så meget de ubehagelige tildragelser, som f.eks. sygdomme, vold, ulykker og død, som foregår i disse kløfter eller tomrum, og som ikke kan foregå andre steder. Som tidligere nævnt er fornægtelse og fragmentation, og dermed de dømmende og fastlåsende misforståelser, de dybere årsager til sygdomme, smerter, aldring og død. Lægevidenskaben, sundhedsvæsenet og medicinalindustrien beskæftiger sig kun med at manipulere og neutralisere symptomerne. Den dybere mening med symptomerne er at de skal bringe dig i kontakt med de fornægtede dele af dig selv og “sparke” dig i gang med at erkende dine domme og forløse de fornægtede følelser og (livs-)kræfter. I og med at medicin manipulerer eller kvæler symptomerne, kan det gøre det endnu sværere at erkende og forløse fornægtelserne. Medicin bør derfor primært opfattes som noget man bruger midlertidigt, som en lindring af symptomer, hvis man har behov for at få en pause i erkendelses- og forløsnings-processen.
Noget af det mest chokerende eller forbløffende, og som Gud Faderen har skullet bruge meget lang tid på at acceptere og forstå, er, at selv en del af de væsener eller skabninger som kaldes engle er fornægtelsesånder, nemlig den del af englene som man kunne kalde de rent maskuline/intellektuelle engle, som opstod uden en feminin/emotionel side, eller halvdel, og som ikke har ønsket at få den, selvom Gud Moderen har tilbudt dem den. Derfor kan man kalde dem følelsesløse og uden medfølelse, og dermed har de heller ikke hjerte, fordi Hjertet er forbindelsen mellem og foreningen af det maskuline/intellektet og det feminine/følelserne. Men de er gode til at efterabe kærlighed, dvs. sige og gøre ting som skal få det til at se ud som om de er kærlige, selvom de har det samme mål som alle andre fornægtelsesånder: At dræbe alt liv i universet.
Det var fornægtelsesånderne og deres leder som, da de ankom til Pan, introducerede det at levende væsener dræber andre levende væsener for at æde dem, og selvom vi var chokerede og rædselsslagne ved synet af det, lod vi os alligevel overtale til at gøre det samme. Igen fornægtede vi vores følelser. Indtil da havde ingen levende væsener her på Jorden spist andet end det som manifesterede sig med det ene formål at blive spist.

Fornægtelsesåndernes leder fortalte os også at vi skal forsøge at skabe vores eget lys og livskraft i stedet for at modtage det fra Gud Faderen og Gud Moderen, men man kan ikke leve uden at modtage lys fra Gud Faderen og livskræfter fra Gud Moderen. [livets lys, Guds lys] “Lys” skal her forstås som “åndeligt lys”, dvs. bevidsthed, kærlighed, glæde, vibration osv., og ikke kun fysisk lys, som sollys eller elektrisk lys.
Det her er lidt kringlet, fordi selvom fornægtelsesånderne ikke hører til i dette univers, så er der nogle af deres ledere, som er tabte fragmenter af selveste Gud Faderen, og som derfor i allerhøjeste grad hører til i dette univers. Det mest kendte tabte fragment af Gud Faderen er Lucifer. Det er ham, som i Bibelen kaldes djævlen eller Satan. Det er lidt interessant at Lucifer faktisk betyder lysbærer eller lysbringer. Lucifer forsøger at ødelægge og dræbe alt i universet i vrede over at det ikke er lykkedes ham at overtage Gud Faderens rolle og plads. Den erkendelse at Gud Faderens værste opposition og rivaler er fragmenter af ham selv, er nok den vigtigste erkendelse Gud Faderen nogensinde har fået. Dermed forstod han hvorfor han hverken kunne løse sine og vores problemer ved at underkaste sig Lucifer eller ved at dræbe ham eller “sparke” ham ud af universet. Det er populært sagt “et valg mellem pest eller kolera”.
Det er som sagt vores domme og fornægtelser, som har gjort det muligt for fornægtelsesånderne at komme herned på Jorden og forblive her indtil nu. Gud Faderen har tidligere forsøgt at fjerne fornægtelsesånder og flytte sjæle der ikke hører til her på Jorden, men hver gang har vi trukket dem herned igen p.g.a. vores fornægtelser. I den igangværende transformation vil Gud Faderen, Gud Moderen og Moderjord fjerne fornægtelsesånderne og deres ledere her fra Jorden og sende dem hen hvor de hører til. Vi der ønsker at leve må så erkende vores domme og forløse vores fornægtelser, for ikke at ryge med. For os der ønsker at leve, vil fornægtelsesåndernes rette sted være det vi kalder helvede. For dem vil det være paradis.

En gruppe af sjæle som også vil blive flyttet fra Jorden i denne proces kaldes krigerne, fordi de elsker at slås. I modsætning til fornægtelsesånderne så ønsker krigerne inderst inde at leve, men de har så voldsomme fornægtelser og indre konflikter at de ser eller skaber konflikter eller “farer” overalt hvor de går, og de hører heller ikke til her på Jorden. Krigerne kom herned på Jorden før fornægtelsesånderne. De er her fordi de er faret vild. Det har de bare ikke villet indrømme. Sikkert heller ikke overfor sig selv, fordi de er bange for om der overhovedet er et sted for dem, og de påstår i stedet at de er her for at beskytte os mod de “farer”, som de i virkeligheden selv har bragt med sig herned. De tror at Gud Faderen er utilnærmelig, og derfor kræver eller tager de det de ønsker sig fra andre, i stedet for at bede Gud om at give dem det. Således fik de os til at belønne dem med gaver og tjenesteydelser for at “beskytte” os mod de “farer”, som de i virkeligheden selv havde bragt med sig herned. Det var den første spæde start på det som siden hen har ført til eksistensen af penge, lønarbejde, regninger osv. i almindelighed og forbryderorganisationers opkrævning af “beskyttelsespenge” o.l. i særdeleshed.
Ifølge nogle kilder sidder krigerne den dag i dag på mange af magtpositionerne på Jorden, fordi de interesserer sig for magt og konkurrence og for at føle sig overlegne, og ikke så meget for kærlighed, frihed, lighed, samarbejde og den slags.
Krigerne sagde også at det ikke er meningen at nogen skal høre direkte fra Gud, i stedet har Gud sendt dem for at lede Jorden. Det er på grund af dette bedrag, at der den dag i dag eksisterer hierarkiske magtapparater, som f.eks. Den Romersk Katolske Kirke, som forsøger at tage monopol på Gud og adgangen til Gud og al fri tænkning i øvrigt, og som derfor gennemførte inkvisitionen igennem ca. 500 år, for at udrydde al “konkurrence” og al fri tænkning i øvrigt. Hvis ikke vi stadig var i stand til at reinkarnere, så var det sikkert lykkedes for dem. Der er sikkert mange af de menige katolske præster, nonner, munke osv., som har de bedste intentioner, men skabelsen af en sådan hierarkisk magtmonopol-organisation er i hvert fald ikke i overensstemmelse med Jesu Kristi hensigter.
Krigerne gjorde hvad de kunne for at få os til at føle at vores eventyrland (Landet Pan) var skørt og latterligt og uvirkeligt. Det lykkedes selvfølgelig kun p.g.a. vores fornægtelser, dvs. vores misforståelser og dertil hørende angst, forvirring, tvivl, usikkerhed, skyldfølelse, smerter osv.

Der er også andre typer af sjæle og åndelige væsener her på Jorden, som ikke hører til her, så hvis man ikke rigtig føler sig hjemme her på Jorden, så kan det både skyldes at situationen her på Jorden er kommet så utrolig langt væk fra det der er meningen, fordi vi er fragmenterede, men det kan også skyldes at ens hjem faktisk er et andet sted.

Som et eksempel på den lidt paradoksale logik der styrer fornægtelse og fornægtelsesånder, vil jeg nævne prævention og abort. Prævention og abort er ikke en fornægtelse af liv. At forbyde eller modarbejde fri prævention og fri abort er faktisk en fornægtelse af liv. Gud har givet os alle en fri vilje, så hvis en kvinde, eller for den sags skyld en mand, kan mærke at det ikke er det rigtige tidspunkt eller den rigtige situation i øvrigt at få et barn, så skal den følelse forløses og udtrykkes i overensstemmelse med det jeg skriver i kapitlet “Forløsning af følelser i teori og praksis”. Ellers kvæler man sig selv. Faktisk kan følelsen af at det ikke er nogen god ide at få et barn nu være et signal fra den sjæl eller det fragment eller en fornægtelsesånd, som man er ved at trække ind i inkarnation, om at det ikke ønsker at blive født her og nu. De største modstandere af fri prævention og fri abort er således fornægtelsesånder og krigere. Fornægtelsesånderne fordi de er rasende over at være blevet tvunget ind i en fysisk krop, og derfor forsøger at hævne sig ved at forsøge at fornægte andres behov og følelser og forsøge at tvinge dem til noget de ikke har lyst til, og derved hindre den frie vilje, som Gud oprindelig har skabt os med. Mange krigere er også modstandere af fri prævention og fri abort, fordi de, formentlig ubevidst, er bange for ikke selv at kunne blive her på Jorden, hvis vi begynder at styre hvem der får lov at komme herned. Faktisk burde vi på denne måde tvinge dem til at finde deres rette hjem. Det er hverken til glæde for dem eller os, at de er her på Jorden.

Mange har troet at man skal respektere alt liv. Det er ikke helt korrekt. Man skal respektere liv der respekterer liv, dvs. alt liv der søger liv, alt liv der søger accept. Fornægtelsesånder respekterer ikke liv og søger ikke accept eller gensidighed, og det gør krigere heller ikke altid. Det er netop fornægtelsesånder og dem de har forført, der bruger argumentet “at man skal respektere alt liv”, når de bekæmper fri abort og sikkert også i andre sammenhænge, og dermed bekæmper de den fri vilje som Gud har skabt os med, og som er en forudsætning for evigt liv.
Alt dette betyder ikke at mordere nødvendigvis er fornægtelsesånder eller krigere. Mordere kan sagtens være fragmenter eller dele af sjæle som inderst inde er kærlige og ønsker at leve, og dem de slår ihjel kan sagtens være fragmenter af den samme sjæl eller en sjæl de i virkeligheden elsker. Det er alt sammen et spørgsmål om hvor langt ude af balance ens domme og fornægtelser har bragt en og hvor lidt eller hvor meget intention og ønske om erkendelse osv. der er tilstede hos de 2 parter – “morderen” og “offeret”. Det tragikomiske ved det er, at den som er offeret i en inkarnation kan blive morderen i den næste og omvendt.

Sex, børn og kundalinirejsning

Kort fortalt er de fleste sjæle og åndelige væsener skabt eller opstået ved at Gud Faderen og Gud Moderen dyrkede elskov og havde orgasmer.
Jeg føler at det er bedst at vente med at få børn til efter transformationen. Til den tid kan vi få alle de børn vi måtte have lyst til uden at risikere at fragmentere yderligere eller på anden måde forsinke eller komplicere vores transformation eller gøre den mere smertefuld eller risikabel end højest nødvendigt. Dette hænger sammen med det jeg tidligere har sagt om at man ikke i længden kan engagere sig i livets aktuelle former på en måde som opretholder eller forværrer fragmenteringen. Ifølge Lukas-evangeliet kap. 23,v.28-29, sagde Jesus, mens han bar korset gennem Jerusalems gader, på vej til korsfæstelsen: “Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.”
Hvad enten et barn bliver undfanget eller ej, er sex nok den mest intensive og omfattende skabelsesproces man kan engagere sig i. Problemet ved sex er således at de fornægtede dele af os selv også deltager i skabelsesprocessen, og skaber noget som også er fornægtet, og dvs. noget som opleves som imod os. Så længe vi har fornægtelse skaber sex mere fornægtelse og måske endda fragmentation. Teoretisk set er det således bedst, hvis man venter med at dyrke sex til helingsprocessen er helt overstået. Dvs. at der er et aspekt af sandhed i de religioner og spirituelle skoler o.l., der prædiker seksuel afholdenhed. Men hvis man fornægter sexlyst, for at undgå at dyrke sex, så er det også en fornægtelse, som forhindrer helingsprocessen… Gud Faderen har måttet tænke meget længe over dette paradoks, som tilsyneladende umuliggør heling. Til sidst fandt han ud af at det er ens intention der gør forskellen på om man kan hele eller ej, og ikke hvorvidt man dyrker sex eller ej.

Oplevelsen af et paradoks – at man skal “vælge mellem pest eller kolera” – og at intentionen og ønsket om heling gør forskellen på om man kan hele eller ej, gælder i øvrigt principielt set i enhver konflikt mellem intellekt og følelser, dvs. i enhver fornægtelse.

For mennesker som er bevidste om hvilken situation vi befinder os i, og som ønsker at transformere, kan seksualiteten ligefrem blive den transformerende kraft, som kan accelerere kroppens og følelsernes vibrationsfrekvens så krop og følelser til sidst bliver forvandlet til lys, og kan smelte sammen med ophavsfragmentet eller andre fragmenter af samme sjæl. I så fald bliver seksualiteten på en måde til en slags følelses- og kropsforløsende terapi. Men det forudsætter at man er parat til at erkende og slippe alle de idéer som de fleste mennesker tilsyneladende har om at man skal forsøge at realisere sig selv og sine drømme ved at projicere sine kræfter ud i de aktuelle fastlåste fornægtede fragmenterede former. De fleste mennesker er jo som tidligere nævnt tabte fragmenter, og dermed også i en fastlåst og fornægtet form.
Med andre ord: Seksualiteten er kundalinikraften, [kundalinienergien] og man kan enten blokere dens bevægelse og derved skubbe den ud i yderligere fragmentation eller man kan lade den accelerere én op på en vibrationsfrekvens hvor man kan smelte sammen med andre fragmenter af en selv. Hvis man vækker eller igangsætter kundalinikraften, så skal man også være parat til at transformere, for hvis man igangsætter processen, og så blokerer de følelsesmæssige kræfter ved at holde fast i sine domme, så kan man forårsage store skader og sygdomme og smerter i kroppen, og i yderste konsekvens faktisk dø af det. Det svarer lidt til at køre i bil, og så træde på speederen og bremsen på en gang. Kundalinikraften symboliseres ofte ved en slange, og det er rigtigt at den kan “bide” dig, men kun hvis du bevidst eller ubevidst forsøger at blokere dens, og dermed din egen, opstigning eller genopstandelse, som kristendommen også ville kalde det. Og husk på at alternativet til åndelig transformation før eller siden er evig død og lammelse.
De ting jeg skriver her forudsætter ikke at man er heteroseksuel eller monogam eller underkaster sig andre begrænsninger, som forskellige ideer eller domme har forsøgt at pålægge seksualiteten og kærligheden. Ingen har ret til at bestemme hvordan andre skal udtrykke kærlighed og livskræfter eller hvilke erfaringer og oplevelser andre har behov for eller lyst til på deres vej. Selve idéen om at man kun må have én sexpartner, kæreste eller ægtefælle bygger på den misforståelse at et menneske er en hel sjæl, og ikke “kun” et fragment af en sjæl. Der findes mange domme om sex, kærlighed og parforhold, og dertil hørende angst, smerte, sorg, skyldfølelse, tvivl, forvirring osv. Det er på tide at erkende og slippe alt dette, ikke kun for at livet skal blive lidt nemmere og mere udholdeligt, men også for overhovedet at kunne overleve ens egen skabelse og skabe det liv som man i virkeligheden ønsker sig, med hele ens sjæl.
Det er heller ikke nødvendigt at manden tilbageholder eller kontrollerer sin sæd for at forhindre sædudløsning, sådan som det nogen gange formuleres af taoismen og de tantriske spirituelle traditioner. [tantra, tantrisk sex, taoistisk sex] Det bliver nemt til en fornægtelse, ligesom det med at fornægte sexlyst for at undgå at dyrke sex. Men hvis det føles naturligt ikke at ejakulere, så følg endelig den følelse. Det vil gøre det meget nemmere for energien at strømme op igennem jeres chakraer og accelerere og ekspandere krop og sjæl. Mænd kan få flere og kraftigere orgasmer og opleve større glæde og kærlighed hvis de ikke spilder deres livskræfter i sædudløsning, og kvinder får selvfølgelig også mere ud af det, hvis de vælger at lade livskræfterne transformere. Så længe vi er fragmenterede, er sædudløsningen et symptom på at vi “ramler imod” en ubevidst mental barriere og dvs. en fornægtelse. Det er der ikke noget “forkert” eller “pinligt” ved. Alle har jo fornægtelser, selv Gud Faderen, Gud Moderen og Hjertet, [Guds hjerte, Gud Faderens hjerte, Gud Moderens hjerte] og vi skal jo i kontakt med dem på en eller anden måde, for at kunne forløse dem, og prævention er jo opfundet. Det afgørende er at ens intention og ønske er at erkende og forløse ens fornægtelser for at ekspandere, accelerere og transformere og hele ens sjæl og partneren. Parallelt med alt dette er ægløsning og menstruation hos kvinder et symptom på at de “ramler imod” en fornægtelse. Grunden til at klimakteriet for nogle kvinder er ret ubehageligt, er at de ubevidst kæmper imod transformationen.
Hvis man skal opsummere meget kort: Domme, misforståelser, fornægtelser fører til sædudløsning, ægløsning og menstruation og dermed til sygdom, smerte, aldring, død, reinkarnation og fragmentation.

Sex er blot en af de måder som kundalinikraften kan blive vækket. Der findes også teknikker, f.eks. indenfor yogaen, som har til formål at vække kundalinikraften uden behovet for en partner, og nogen kan måske ligefrem vække den ved at sige til sig selv: “Jeg er genopstandelsen og livet”. Den kan også blive vækket spontant, uden at man har et bevidst eller konkret ønske derom. Der findes i øvrigt her i Danmark en forening for folk som har haft kundalinioplevelser – se litteraturlisten.
Min egen kundalinirejsning blev vækket flere år før jeg første gang hørte om fornægtelse og fragmentation. Det betød at jeg blev “kastet ud i” processen uden at have de redskaber og forståelser som jeg skulle bruge, for at forstå mig selv og min situation, og forløse fornægtelserne og derved løse mine problemer. Det var en meget voldsom og chokerende oplevelse, og i en række år følte jeg mig nærmest skizofren, spaltet mellem min “gamle” personlighed og ide om hvem jeg selv var og hvad jeg ville og hvordan jeg skulle opnå det, og så en ny, meget diffus, vag og usikker ide om en anden fremtid. Imellem de 2 ideer eller personligheder var der så et “bombekrater” af kaos, skræk, rædsel, chok, smerte, vrede, forvirring osv. og dertil hørende domme og indre billeder af død og undergang. I de første år havde jeg ikke andet at “klamre mig til” end troen på Gud, og en deraf følgende fornemmelse af at der måtte være en mening med al denne rædsel, skræk og smerte, og den tilsyneladende umulige situation jeg følte at jeg befandt mig i. Min situation svarede lidt til hvis man bliver kastet ud på dybt vand i et hav man ikke vidste eksisterede, uden at kunne svømme og uden at vide med sikkerhed om det er muligt at svømme.
Set i bakspejlet er jeg lykkelig for at jeg i hele processen havde en fornemmelse af at dette kaos af smerte måtte være en del af den åndelige forvandling som jeg selv havde ønsket, og at jeg intuitivt vidste at jeg ikke skulle søge hjælp hos psykiatrien el.lign. Psykiatrien og de fleste psykologer og andre terapeuter forstår ikke fornægtelse og fragmentation, og dermed heller ikke den åndelige dimension – eller Pandoras æske kunne man også kalde det, som jeg har åbnet for, og som jeg i øvrigt tror at mange såkaldte psykiatriske patienter også er i kontakt med. Medicinen, psykofarmaka, kan kun påvirke symptomerne, ikke årsagerne, og det kan gøre det endnu sværere at erkende og forløse de fornægtelser, som er årsag til symptomerne. Jeg har en ven, der som ung var indlagt på et psykiatrisk hospital, og som derefter i en årrække fik forskellige slags psykofarmaka. Han fortalte mig siden hen at det var først da han holdt helt op med at tage medicin, at han kunne begynde at tænke klart, og begynde at forsøge at løse sine problemer. Medicin er, som tidligere nævnt, principielt set kun til hvis man har behov for en midlertidig lindring eller pause i erkendelses- og forløsnings-processen. Det afgørende er som altid ens intention og så er det selvfølgelig en stor fordel hvis man har de forståelser som denne tekst er en introduktion til.
Jeg håber at andre, ved at læse denne tekst og evt. de kilder jeg henviser til i litteraturlisten, kan undgå nogle af de ekstreme følelsesmæssige oplevelser, som jeg har været igennem.

Litteraturliste

Denne tekst er kun en kort og koncentreret introduktion. Hvis du vil læse mere om fornægtelse, fragmentation, forløsning, erkendelse af domme, fremtiden, fortiden, Gud/det guddommelige, de forskellige typer af sjæle og åndelige væsener osv., så kan jeg anbefale følgende bøger og websites:

Process Coach Torben Staals website: http://torbenstaal.blogspot.com/ (på dansk)
www.GodChannel.com (på engelsk og lidt på spansk og tysk)
“Calling Home the Fragments of Our Souls” af Uma Thunderbear, 1999. Hun oplever det at smelte sammen med sine fragmenter på en ret konkret måde. I afsnit nr. 8 (af 11) var der en uafsluttet sætning, som jeg har forsøgt at rette.
“Right Use of Will – Healing and Evolving the Emotional Body” (ofte forkortet RUOW) af Ceanne DeRohan, 1984, 1986, Four Winds Publications. Det er den første bog i en serie på nu i alt 8 bøger, som bør læses i rækkefølge. Ceanne DeRohan har også et website: www.rightuseofwill.com
“The Wholly Bible: What I Intended – Jesus, The Christed” af I.M. Hart (pseudonym), 1995, HeartHouse Publishers, PO Box 1795, North Bend, WA 98045-1795. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt denne kilde er lige så ren og præcis som de andre jeg her nævner.
Derudover kan man læse om når mennesker “låner” eller stjæler fragmenter fra andre, om alle de problemer og smerter det giver og hvordan shamaner kan hjælpe en med at få fragmenterne tilbage igen, i bøger som f.eks. “Soul Recovery and Extraction” af Ai Gvhdi Waya, Blue Turtle Publishing, PO Box 2513, Cottonwood, AZ 86326. (Andre bøger bruger begrebet “soul retrieval”.)
I Danmark er der en forening for folk som har haft kundalinioplevelser. Den hedder “Foreningen Kundalini netværk og information”, og har følgende hjemmeside: www.kundalininet.info

Hvis du ønsker at modtage eventuelle nyheder fra mig om transformationen eller lignende, f.eks. hvis jeg videreudvikler denne tekst, eller hvis du i øvrigt vil i kontakt med mig, så send en e-mail til .

Med venlig hilsen

Henrik Rosenø