This post is available in: Dansk
Du kender sikkert begrebet ‘en prepper’ – en person som forbereder sig på et eventuelt samfundskollaps.
En prepper starter med at tænke på det fysiske: Pulvermad og et nød-vandfilter eller dåser med bønner eller tørret kød og et campingblus og en gasflaske osv. Man kan også forsøge at bygge et varmeisoleret helårsdrivhus til at dyrke sin mad selv – se f.eks. Freedome Foreningen – som jeg selv er medlem af. Og så er det jo altid godt at være fysisk sund og stærk…
Men den psykologiske forberedelse er lige så vigtig. Derfor vil jeg opfordre dig til at se Youtube videoen 10 Reasons Most Won’t Survive Whats Coming (12 min.) af Canadian Prepper. Lad dig ikke skræmme af den gasmaske videoen smækker op i hovedet på dig. Videoen handler overhovedet ikke om gasmasker eller våben og krig og den slags.
Her er de 10 spørgsmål videoen stiller dig – til din psykiske forberedelse af et eventuelt samfundskollaps:
- Har du nogensinde været rigtig tørstig?
- Har du nogensinde været virkelig sulten?
- Kan du håndtere vrede?
- Har du nogensinde været rædselslagen?
- Har du nogensinde været virkelig udmattet?
- Kan du klare at være alene?
- Kan du klare at være sammen med en masse mennesker du ikke kender på et lille område?
- Har du viljen til at overleve?
- Kan du forløse sorg og smerte og ‘gå’ videre, hvis du mister mennesker eller ting?
- Har du en tro på eller tillid til dig selv og Universet, som du kan ‘bygge på’?
Personligt tror jeg ikke at det vil gå helt så galt her i Danmark. Danskernes og europæernes mentalitet er forskellig fra amerikanernes. USA er jo kort fortalt opstået ved at europæere flygtede fra ‘civilisationen’. Så de har slet ikke den samme vilje til at opretholde et samfund som vi – der blev tilbage – har. De vil langt hurtigere opgive ‘civilisationen’ og måske gå ud i vildmarken, og gøre overlevelsen til et one-man-show i stedet for et kollektivt projekt.
9.5.2023: Når jeg siger ‘civilisationen’, så er det måske mere præcist at sige ‘et feudalt, undertrykkende samfund’.
Det er du selvfølgelig velkommen til at være vildt uenig i. Så skriv en kommentar! 🙂
PS: Sig til hvis Youtube-videoen forsvinder. Jeg har en kopi.
KH
Henrik
This post is available in: Dansk