This post is available in: Dansk
[1.1.2024: Se nye vigtige tilføjelser nederst i teksten.]
Min ven Anders Heerfordt har skrevet nedenstående fremragende resume om hvordan bank-systemet og lovgivningen mv. både i USA og EU er nøje designet til i nær fremtid at skabe et gigantisk globalt økonomisk kollaps, hvis formål er at gøre os alle til (gælds)slaver! Læs det! Det er umiddelbart den mest konkrete og veldokumenterede forudsigelse af det forestående økonomiske kollaps, som JEG har set:
The Great Reset
Finansgeniet David Rogers Webb har skrevet bogen “The Great Taking”, og lavet dokumentarfilmen med samme titel.
Den handler om det vi kender som World Economic Forum’s (WEF) “The Great Reset”. Han kalder det “The Great Taking”, det store bankrøveri.
David Rogers Webb er økonom og computer-specialist. Han har stor erfaring fra finansverdenen, og tjent masser af penge der. Han har brugt en stor del af sit liv på at analysere økonomiske fænomener som finanskriser, og fokusere på de ting som ikke passer ind i de gængse forklaringer. Det har gjort ham til konspirationsteoretiker. Han er for årtier siden nået frem til den konklusion at vores finanssystem styres af mørke kræfter, der IKKE har menneskehedens vel som mål. Kræfterne arbejder i det skjulte, de arbejder langsigtet, med planer der rækker måske 100 år eller mere ud i fremtiden, og de har til formål at undertrykke og udpine menneskeheden. Denne måske lidt usædvanlige tanke har givet ham en praktisk forståelse af finansverdenen, som har tilladt ham at investere meget profitabelt igennem et antal finanskriser.
Han siger at vi står over for den værste finanskrise i historien, og de mørke kræfter har finpudset lovgivningen internationalt, og finpudset bank strukturen, så de kan lade finanssystemet verden over kollapse på sekunder. På en sådan måde at folks aktiver, deres bankkonti, deres aktier og deres investeringskonti og pensioner bliver tilintetgjort globalt i det kommende finanskrak, der takket være de mange omhyggelige forberedelser kan gennemføres på sekunder. Folks gæld vil imidlertid ikke blive tilintetgjort, og bankerne kan overtage folks belånte ejerboliger, deres biler, deres lystyachts osv.
David Rogers Webb er amerikaner og dokumenterer omhyggeligt hvordan den amerikanske lovgivning og bank struktur er blevet tilpasset, og hvordan den amerikanske centralbank omhyggeligt styrer mod det planlagte finanskrak.
David Rogers Webb har imidlertid også omhyggeligt studeret den europæiske lovgivning og den europæiske bank struktur, og dokumenterer omhyggeligt at den samme tilpasning af lovgivningen og bank strukturen er sket der. De sidste detaljer i tilpasningerne vil være færdige 31. december 2023, og vi kan forvente det store finanskrak kort efter.Både i Europa og i USA er der garantifonde som kun dækker 1% af de indlån folk har i bankerne. Garantifondene har en kredit hos centralbankerne på yderligere 1%, så indlånerne vil maksimalt få 2% af deres indlån retur efter finanskrakket. Men deres gæld overlever 100%.
Folks aktier og investeringsbeviser er værdiløse, fordi de er samlet i puljer. Juridisk ejes puljerne af et selskab, som lader ejendomsretten overgå fx til centralbankerne efter et finanskrak. Selv når folk tror, at de har en person-noteret aktie, og derfor ejer den, så er det alligevel en pulje som ejer aktien.
Belånte huse, biler, lystbåde og lignende vil blive overtaget af bankerne efter finanskrakket.
Centralbankerne er privatejede. De få lande, der har nationaliseret deres centralbank, som Irak, Afghanistan og Libyen, er blevet, knust med militær magt.
I EU er der gjort et stort arbejde for at gøre staterne magtesløse ved det kommende krak. En traktat overdrag den finansielle magt over fallerede banker til en international myndighed, som er udenfor nationalstaternes rækkevidde. Sverige har ikke underskrevet traktaten. Danmark har, men den er ikke blevet ratificeret af folketinget, så den er endnu ikke juridisk gyldig.
Webb forudser at alle banker lukker i en periode på måske 2 uger. Så pengeautomater og kreditkort virker ikke. Folk får en forklaring om at EDB systemerne er brudt sammen, hacket eller lignende. Sandsynligt lukker mobilnettet og internettet ned. Så får folk en cryptowallet, som de skal downloade på deres mobiltelefon. Til den wallet overføres fx dagligt en “universal basic income” bestående af en centralbank-kontrolleret-kryptovaluta. Et dagligt beløb som skal kunne dække indkøb af et minimum af fødevarer. Så er “The Great Reset” gennemført. Folk ejer intet, men er de lykkelige? Centralbanken har total magt over denne cryptowallet, og skal godkende hvert enkelt køb før det gennemføres.
Webb siger at mange af de embedsmænd, politikere og bankfolk der har medvirket til planerne, formodentligt ikke ved hvad de gør, men er under en form for mindcontrol. Familien Rothschild har en central rolle. Er der rumvæsener bag? Måske…
best regards, Anders Heerfordt
Kilder:
Økonom David Rogers Webb’s dokumentarfilm The Great Taking kan bl.a. ses på ChildrensHealthDefense.org, hvor den beskrives således:
The shattering documentary produced by David Rogers Webb, based on his book, alerts us all to the privately controlled Central Banks’ preparations for the inevitable financial collapse.
Former Hedge Fund Manager and author, David Rogers Webb, announces “The Great Taking,” premiering exclusively on CHD.TV on Saturday, December 9th at 8 p.m. ET. The not-for-profit documentary exposes the scheme by Central Bankers to subjugate humanity by taking all securities, bank deposits and property financed with debt. Running time is 71 minutes. The film is produced by Webb and Executive Produced by Vera Sharav, Holocaust Survivor and director of the 5-part docuseries Never Again Is Now Global. Webb takes us on a 50-year journey of how the Central Banking systems have secretly put collateral confiscation schemes in place, making everyone from all walks of life vulnerable when the inevitable financial collapse comes. The fine print is revealed in this shattering documentary. As Webb outlines, “It is now assured that in the implosion of the derivatives complex, collateral will be swept up on a vast scale. The plumbing to do this is in place. Legal certainty has been established that the collateral can be taken immediately and without judicial review, by entities described in court documents as ‘the protected class’. Even sophisticated professional investors, who were assured that their securities are ‘segregated’, will not be protected.” That these legal constructs are in place now is irrefutable. Congressional investigation into, and remedies for, these legal constructs is urgently needed!
Læg mærke til at Childrens Health Defense blev grundlagt af Robert F. Kennedy Jr., som stiller op til det kommende præsidentvalg i USA.
Økonom David Rogers Webb’s 133 siders bog The Great Taking som PDF-fil er gratis! Hans intro til bogen:
You are invited to read or download The Great Taking, a book written about the scheme of central bankers to subjugate humanity by taking all securities, bank deposits, and property financed with debt.
Økonom David Rogers Webb’s website: The Great Taking
[1.1.2024: Følgende afsnit tilføjet:]
Hvordan kan vi bedst forberede os på det kommende, planlagte, økonomiske kollaps?
Det vil jeg meget nødig gøre mig til ekspert i! Og kommentarer og forslag er velkomne nedenfor i kommentarfeltet. Så dette er ikke investeringsråd, men blot mine personlige strøtanker og konklusioner tilsat lidt fakta og sund fornuft…:
Det første jeg tænker er at hamstre kontanter og f.eks. hæve de penge der går ind på bankkontoen så snart de går ind.
Men husk altid at den vigtigste grundregel i al investering, eller ‘formuepleje’, som nogen kalder det, er risikospredning, dvs. at man ikke har hele sin opsparing i ‘EN ting/en type aktiver’ eller i aktiver hvis pris/værdi må formodes, eller kan risikere, at følges ad i en nedtur. Så man skal nok ikke have hele sin opsparing i kontanter.
Det er nok også en god ide at have en del langtidsholdbare fødevarer, til hvis supermarkederne pludselig er tomme eller lukker helt. Jeg har f.eks. købt noget af det pulver der hedder Huel. Jeg har også brune ris, bælgfrugter og dåser. I så fald kan man også overveje at have en gasflaske med tilhørende blus. Og en vandrenser som kan omdanne vandet fra den nærmeste sø til drikkevand, som f.eks. Sawyer Point Zero Two Purifier.
En prepper’s lod er hele tiden at spise gammel mad… Hvis man konstant skal have et større lager af mad, så bliver man jo nødt til hele tiden at spise det ældste først… 😉 Surt show… 🙂
Økonom David Rogers Webb siger i dokumentaren at han har ikke spekulative investeringer, hvor man satser på at noget vil falde i værdi – det man kalder at være ‘short’, men at han har investeret i landbrugsjord. Han bor i Sverige. Hvis jeg havde masser af penge, ville jeg helt sikkert også have gjort det for længe siden. Rent logisk må livsnødvendige naturressourcer være oplagte at investere i i den her situation – hvis man har penge…
Min ven Chaosnavigator har i mange år forsøgt at få folk til at bygge drivhuse som også kan bruges om vinteren (uden opvarmning), så man kan blive selvforsynende. Han stiftede således Foreningen Freedome.
Jeg er ret sikker på at psykopaterne har manipuleret med markederne sådan at de kan erhverve sig så mange af Jordens ressourcer som muligt så billigt som muligt, sådan at når alle former for ‘kunstige’ værdier kollapser, så håber de at sidde på så store dele af Jordens ressourcer at de kan bruge situationen til at påtvinge os et diktatur/tyranni. Disse REELLE ressourcer vil i den situation stige i værdi, måske endda voldsomt.
Jeg har jo for år tilbage skrevet tekster om den ulovlige manipulation af markederne, hvor naturressourcers pris, herunder Uran og ædelmetaller som sølv, men også kryptovalutaer, holdes kunstigt nede, se f.eks. Det aktuelle kollaps i prisen på krypto-valutaer (og guld, sølv, uran mv.) skyldes ulovlig prismanipulation!
Hvis man er lidt mere dristig/risikovillig, kan man også sætte nogle af sine penge i kryptovalutaer. De udgør et reelt alternativ til det nuværende globale psykopatisk manipulerede gælds-slaveri penge- og bank-system. Jeg har ikke gransket denne teknologi så grundigt at jeg kan garantere at denne eller hin krypto rent teknisk ikke kan sættes ud af drift eller saboteres, men det vil mere eller mindre kræve at man “slukker” Internettet, og Internettet er jo oprindeligt udviklet af militæret og netop designet til at ‘nogen’ ikke kan afbryde det.
Man kan også forestille sig at psykopaterne (i visse lande) kunne få held til at forbyde kryptovalutaer, hvilket selvfølgelig vil gøre det meget besværligt at bruge dem i praksis… Ca. lige så svært som at leve uden MitID i Danmark…
Dr. Mercola skrev en artikel den 5.11.2023, hvor en af hans pointer var:
The debt growth model has come to an end, and the race is now on to acquire all the hard assets — land, precious metals, food, water and minerals. The globalist cabal has intentionally directed people toward crypto to move their money out of hard assets into crypto
Her er den tilhørende video: Solutions for Troubled Times- Interview with Catherine Austin Fitts
Jeg vil umiddelbart give ham ret i at det er risikabelt at investere i krypto I STEDET FOR ædelmetaller, land, mad, vand og naturressourcer. Jeg vil opfatte det som et supplement til disse.
Der findes tusindvis af kryptoer, og langt de fleste er, eller vil blive, værdiløse. Det er lidt ‘det vilde vesten’ eller ‘klondyke’, så at finde de helt rigtige er lidt som at finde en nål i en høstak. Og selv de mest lovende bør man opfatte lidt som opstartsvirksomheder, og dvs. ‘lodsedler’… Så her er risikospredning meget vigtigt.
Personer som jeg har tillid til, f.eks. Steffen Sølling – bitcoinsteffen.com, siger at den krypto der kaldes Bitcoin (BTC), og som stadig udgør ca. 50% af den samlede værdi af alle de mange tusinder af kryptovalutaer er blevet ‘kidnappet’ af psykopatiske magtinteresser (bl.a. Mastercard), og at den kryptovaluta der på nuværende tidspunkt kommer tættest på den oprindelige intention med Bitcoin er BSV – Bitcoin Satoshis Vision – deraf navnet. Derfor koster transaktioner med BSV en meget lille brøkdel af hvad transaktioner i Bitcoin koster…!
Den matematiske videnskabelige artikel som blev til Bitcoin osv. var forfattet af en anonym ‘Satoshi Nakamoto’. Flere remote viewing projekter indikerer at det er en gruppe af ret forskelligartede mennesker der står bag den artikel.
2024 bliver vidst et sindsoprivende spændende år…
KH
Henrik Rosenø
This post is available in: Dansk