Geo-ESP Training

Geo-ESP Training – Lær at lokalisere hvad som helst på kloden vha. din 6. sans!

This post is available in: Dansk English

Share this page:

Version 2.00, 12. august 2021
(Geo-ESP Training app version 0.8.4)

Geo-ESP Training går ud på at træne den 6. sans til at fornemme i hvilken retning et ‘mål’ befinder sig, set fra en række referencepunkter, og så tegne pejlingslinjer på touchskærmen (på din smartphone eller tablet). Dette gør det muligt at lokalisere ‘målet’ ved at se pejlelinjerne på et kort genereret af appen!

Appen hedder Geo-ESP – geografisk lokalisering ved hjælp af ekstra-sensorisk perception. Faktisk skal der være 2 apps: Geo-ESP Træning og Geo-ESP Projekter. Kun den første er klar nu, men både på Android og iPhone/iPad.

I de omfattende remote viewing procedurer kaldes “Geo-ESP” for ‘Stage 7 Annex A – finding direction in remote viewing’. Disse apps vil gøre det meget lettere at bruge ‘Stage 7 Annex A’ i praksis.

Du er velkommen til at teste appen, som forklaret nedenfor, og kommentere på dens funktionalitet. Der er sikkert ting, der kan forbedres. Måske gør appen det at lære Geo-ESP mere kompliceret end nødvendigt, så kommentarer er velkomne!

En af mine ambitioner med disse apps er at opdage, om det er muligt at bruge proceduren ‘Stage 7 Annex A’ uafhængigt af resten af RV-procedurerne. Med andre ord: Uden at skulle gå igennem alle disse procedurer først.

Kort beskrivelse af appen:

Jeg har besluttet at ‘åbne’ testen af min Geo-ESP Training app, så man ikke længere skal give mig en email adresse for at deltage. Det giver brugeren mere privatliv og øger sikkerheden, især på Android. Dvs. at du også kan invitere andre til at deltage. De skal blot gøre følgende:

På iPhone/iPad (iOS):

Alle kan nu teste min Geo-ESP Training app ved først at installere den gratis TestFlight app fra Apple App Store og derefter bruge følgende offentlige link:

https://testflight.apple.com/join/OkmNClWu

Sig til hvis du har nogen problemer med det.

På Android telefoner:

Ifølge Google kan man frit bruge en af de 2 følgende links:

Join on Android – Testers can join the test using Google Play on Android:
https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.transformation.geoesptraining

Join on the web – Testers can join the test on the web:
https://play.google.com/apps/testing/dk.transformation.geoesptraining

Sig til hvis du har nogen problemer med det.

Jeg håber at høre fra dig. Især hvis du opnår at få din 6. sans til at fungere på denne måde.

Skriv til mig på min email adresse (se øverst på siden) – hvis du vil på en mailing liste om Geo-ESP nyheder.

Kærlig hilsen
Henrik Rosenø

Detaljeret beskrivelse af Geo-ESP – kopieret fra appen:

Guide 1: Geo-ESP – Lokaliser hvad som helst på kloden vha. din 6. sans

Geografisk lokalisering vha. Ekstra-Sensorisk Perception:
Du kan udrette mirakler og samtidig bevise det matematisk vha. statistik.

Universet har reelt en uendelig intelligens og bevidsthed og hukommelse. Men der er opstået en kløft eller adskillelse mellem vores bevidsthed og universets bevidsthed. Man kan sige at vores 5 almindelige sanser samt vores sinds tanker, ideer og forestillinger er så ’larmende’ at vi har svært ved at høre universet – eller med andre ord Skaberen, Skabelsen, Gud Faderen, Gud Moderen og det vi kalder Det Højere Selv.

Men denne alvidende, uendelige og kærlige intelligens kan ’tale’ til os gennem vores krop og vores følelser og vores intuition.

I Geo-ESP er dette på en gang meget konkret og ret mirakuløst! Mange mennesker har oplevet noget der minder en lille smule om det i kinesiologien.

Begrebet Geo-ESP er et jeg har opfundet. Metoden er tilsyneladende udviklet af HRVG – Hawaii Remote Viewers’ Guild i 1990-erne. I deres system hedder den ‘Stage 7, Annex A protocol’ eller ‘Remote Viewing Direction Finding’.

NB! Det følgende er min foreløbige, hypotetiske beskrivelse af Geo-ESP, udfra min begrænsede teoretiske forståelse af fænomenet:

Geo-ESP går ud på gennem en hånd at modtage svar på helt konkrete spørgsmål om hvor på kloden nogen eller noget, kaldet et ’mål’ eller et ’target’, befinder sig eller foregår, nu eller i fortiden eller i fremtiden, set fra nogle referencepunkter.

Rent konkret foregår det ved at en computer eller en person, kaldet en ’tasker’ eller opgavestiller, fastlægger en række referencepunkter. Den person som forsøger at udøve Geo-ESP skal så, uden at vide noget om hvor på Jordkloden målet eller referencepunkterne er placeret, flytte en del af sin bevidsthed, først til målet, og derefter til et referencepunkt, og sætte en pen på et papir – eller på en touchskærm – og spørge universet i hvilken retning ’målet’ befinder sig set fra det aktuelle referencepunkt.

Hvis personen er i stand til at lade være med at lade sine egne tanker, ideer og forestillinger osv. styre hånden og pennen, så vil universet – eller den 6. sans – overtage styringen af personens hånd, og tegne en pejlingslinje i den retning hvor målet befinder sig set fra det pågældende referencepunkt!

Bagefter, når man, på et kort eller en globus, ser hvor på kloden referencepunkterne befinder sig, kan man tegne pejlingslinjer i den samme geografiske retning som den streg ens hånd tegnede på et stykke papir eller en touchskærm.

Når man tegner disse pejlingslinjer på en touchskærm, f.eks. på en smartphone eller en tablet, så kan man lade en app gøre alt det andet arbejde! Til det formål har jeg udviklet 2 apps:

1. Geo-ESP Training – hvor din touchskærm hjælper dig med at træne din evne til at bruge Geo-ESP!

2. Geo-ESP Projects – hvor du formulerer et mål, appen fastlægger et antal referencepunkter, du tegner pejlingslinjer på skærmen, og programmet viser dig alle pejlingslinjerne, f.eks. i Google Earth!

Om 1. Geo-ESP Training:

Med denne app kan du igen og igen træne Geo-ESP-lokalisering. I starten er det gratis, men hver gang det kan bevises matematisk med statistik at du er blevet bedre til det, betaler du så at sige et eksamensgebyr for dette bevis.

Held og lykke med Geo-ESP-træningen!

NB! De fleste clairvoyante, remote viewere osv. vil nok lige nævne at det ikke er effektivt at forsøge at bruge den 6. sans hvis man er uoplagt, altså f.eks. sulten, træt, syg, stresset eller optaget af bekymringer el.lign. Det anbefales også at man mediterer el.lign., enten til daglig, eller lige før man forsøger at bruge den 6. sans seriøst, for at ‘skabe plads’ i bevidstheden til at modtage noget udefra.

Kærlig hilsen

Henrik Rosenø – Transformation.dk

PS: Du kan se Geo-ESP anvendt i praksis af den kendte remote viewer Dick Allgire i videoen “TIME-CROSS: The Orlando Massacre” fra 2016 her: https://www.youtube.com/watch?v=iYP5w0DZ5aQ (kopi her: https://www.transformation.dk/deling/Orlando.mp4 ). Metoden bliver desuden beskrevet på hrvg.org, især i Aperture, Issue 17, 2010 her: https://hrvg.org/library/articles/Aperture-17-2010-HRVG.pdf – og i den artikelserie som starter her: https://hrvg.org/article_style2.php?getarticleid=26

PPS: Jeg vil gerne takke Courtney Brown – Farsight.org, Dick Allgire – Cryptoviewing.com og hrvg.org, for at inspirere mig til at lave denne app. Og jeg vil gerne takke Elliot Garbus fra kivy-users (Google Group) for hans vigtige app programmerings ekspertise. Og Laxminarayan Kamath G A for det Python/Kivy modul der kan tegne pile.

Privatlivspolitik (for appen):

Denne app gemmer kun informationer på din telefon.

Privacy Policy (for dette website)


Share this page:

This post is available in: Dansk English

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.