Hvad er personlig og åndelig udvikling

Version 1.10, den 14.03.2011

Det at udvikle sig kan måske defineres på flere måder, men det kan i hvert fald defineres som at erobre eller genvinde (nye) dele eller aspekter af en selv og livet.

Grunden til at disse dele af os selv ikke allerede er integrerede i os selv og vores liv er kort fortalt fordi vi på et tidspunkt er kommet til at dømme eller fordømme – og dermed misforstå – dem. Derved har vi ikke alene fornægtet de pågældende dele af os selv og livet og skubbet dem fra os – ud af bevidstheden – og lukket af overfor dem. Vi har også fastlåst dem i den fornægtede tilstand. Populært sagt har vi sat dem i ‘fængsel’ eller kvalt dem i en slags mentale ‘spændetrøjer’. Med andre ord: Vores domme – vores dømmende misforståelser – fungerer som en slags spændetrøjer der fastholder de fornægtede dele af os selv i den tilstand som dommene mener at ‘sådan er de’. Det betyder at vores (ubevidste) domme tvinger de pågældende dele af os selv til at udtrykke sig indenfor rammerne af hvordan dommene – misforståelserne – siger at de er. Og det er jo selvfølgelig et uhyre tragisk paradoks.

Så den eneste måde et menneske virkelig kan udvikle sig er ved at erkende og slippe de dømmende misforståelser og derved tillade de fordømte og fornægtede dele af os selv at bevæge sig, udtrykke sig, forløses, forandre sig og forvandle sig fra noget “negativt” og ubehageligt eller smertefuldt til noget positivt og behageligt som det oprindeligt er blevet skabt til at skulle være. Det betyder at vi nødvendigvis kommer i kontakt med alle de smertefulde tilstande som vores domme har fastholdt de pågældende dele af os selv i, dvs. vi oplever angst, smerte, vrede, bekymring, tvivl, forvirring, opgivenhed og paradokser – hvor vi tilsyneladende skal vælge mellem “pest eller kolera”, osv.osv.

De dele af os selv som vi fornægter er vores følelsesmæssige kræfter, og følelser er magnetiske. Så de fornægtede følelser forsøger magnetisk at trække os – vores bevidsthed – til sig og ind i sig, for at forløses. Følelserne kan ikke forløses uden åndens – bevidsthedens – intellektets – accept og tilstedeværelse. Derfor er det vigtigt at lade sig ‘trække’ ind i smerterne – følelserne, og så forløse dem ved at tillade dem at gøre os opmærksom på hvad det er for nogle (ubevidste) domme vi har, som holder dem fastlåst i den smertefulde tilstand og så erkende og slippe dommene.

Det er udvikling!

Jeg opsummerer det kort på flg. måde i min tekst Transformationen – om menneskehedens situation og muligheder på mit website www.transformation.dk

” En udviklingsproces har 2 primære aspekter:

1. At erkende og slippe de dømmende misforståelser, også kaldet domme.

2. At lade de fornægtede, misforståede følelser og (livs-)kræfter bevæge sig, udtrykke sig, forløses, forandre sig og forvandle sig fra noget “negativt” og ubehageligt eller smertefuldt til noget positivt, behageligt og kraftfuldt. “

(Her har jeg ændret formuleringen lidt i forhold til den aktuelle version af ovennævnte tekst.)

Desværre er vores intellekt og vores underbevidsthed fuld af bevidste og ubevidste domme der netop hævder at alt det som umiddelbart er ubehageligt eller smertefuldt eller bekymrende eller foruroligende eller chokerende osv. at komme i kontakt med skal kvæles eller holdes under kontrol – altså at det ikke må bevæge sig eller udtrykke sig – eller at der skal lukkes af overfor det eller at man skal forsøge at ‘løbe’ fra det eller holde det på afstand eller ignorere det eller forsøge at manipulere med ens måde at betragte det på, så man kan lade som om at det ikke er der eller at det er noget andet end det i virkeligheden er osv.osv. Det er nok menneskehedens største tragedie eller svøbe, for det betyder at vi reelt tit nærmest kæmper imod vores egen udviklingsproces. Så der er masser af det vi kunne kalde intellektuelle fælder undervejs i en udviklingsproces. Mange mennesker vil sikkert ligefrem hævde at det som i virkeligheden er deres dømmende misforståelser er overlevelsesstrategier og målsætninger, som det er nødvendigt eller vigtigt at holde fast i.

Jeg kan også forklare det på en anden måde: Mange mennesker forsøger at realisere sig selv vha. anstrengelse, dvs. ved at disciplinere og undertvinge og forcere sig selv og sine følelser, i stedet for at tage sig den tid og oprigtighed overfor en selv, som skal til, for at erkende og slippe dommene for derved at tillade de kræfter, som de i virkeligheden skal bruge for at kunne realisere sig selv, at bevæge sig og udfolde sig. Igen et tragisk paradoks!

F.eks.: Når folk trøstespiser og bliver fede, så er det fordi de forsøger at udfylde det tomrum som er der hvor deres følelsesmæssige kræfter skulle have været, hvis ikke deres domme havde kvalt og fornægtet og komprimeret dem. Hvis man så disciplinerer sig selv til at spise sundere og motionere mere, så er det en kunstig forbedring, som nærmest automatisk før eller siden vil ‘falde sammen’ igen som en soufflé, hvorefter man automatisk begynder at spise og leve nøjagtig lige så usundt som før…!

Noget tilsvarende kan siges om mange menneskers forhold til f.eks. cigaretter og alkohol mv.

Alt det jeg forklarer her betyder at alt det som er ubehageligt, smertefuldt, bekymrende, foruroligende, chokerende osv. er refleksioner af vores fornægtelser, og alle de problemer som menneskeheden har vil på et eller andet tidspunkt udvikle sig til et punkt, hvor de kun kan løses ved at erkende og slippe de dømmende misforståelser og lade de fornægtede kræfter udfolde sig frit.

Jeg håber du kan bruge mine erfaringer, men spørgsmål, kommentarer osv. er selvfølgelig velkomne – se øverst på skærmen/siden.

Kærlig hilsen

Henrik Rosenø

Privacy Policy