Hvis Wordpress var en bil...

WordPress er et mareridt…

This post is available in: Dansk

Share this page:

Hvis WordPress var en bil…

I kender måske historien om at Bill Gates arrogant hævdede at hvis biler havde udviklet sig lige så meget som computere, så ville en bil koste 25 dollars og køre 1000 km på en liter…

Det fik en bilproducent til at udsende en pressemeddelelse om hvordan biler ville fungere hvis det var Microsoft der havde udviklet dem. Der stod bl.a.:

Lejlighedsvis vil din motor stoppe på motorvejen uden grund. Du skal så køre ud til siden, lukke alle vinduer, lukke bilen, åbne den igen, genstarte den og åbne vinduerne igen, før du kan køre videre… Af en eller anden grund accepterer du dette.

Jeg har brugt uendeligt meget tid på at lave det her nye WordPress website, og hvis jeg havde vidst hvor ekstremt besværligt det ville være, så havde jeg IKKE gjort det. Der er SÅ mange andre mere interessante og produktive ting jeg kunne have brugt al den tid til.

At sætte mig ind i WordPress med det formål at flytte mit gamle primitive website over i WordPress er en af de værste beslutninger jeg længe har taget.

WordPress tilhører den værste kategori af software: Den kategori hvor det at forsøge at løse ET problem med stor sandsynlighed skaber et ANDET problem…

WordPress er en form for samlesæt eller puslespil. Så hvis WordPress var en bil, så ville den ca. se ud som på ovenstående billede… måske lige plus et rat. Du skal så selv vælge en motor, blandt 100 fabrikanter, og en gearkasse blandt 50 andre fabrikanter, og så skal du sikre dig at mindst en af dem har en kobling… Og sådan fortsætter det i det uendelige… Fotoet er fra whichcar.com.au.

Og hvis WordPress var et hus, så ville gryder og pander stå i køkkenet, men tallerkener ville stå i stuen, glas og krus i soveværelset og bestik ville ligge i et kælderrum…

Tilføjelse den 25.5.2023:

Jeg kan nu med sikkerhed sige at det at forsøge at lave et website i WordPress svarer til det som i Bibelen beskrives som at bygge sit hus på sand…!

KH
Henrik


Share this page:

This post is available in: Dansk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.